Har du et solcelleanlæg – eller overvejer du at få et? Eller har du et hjemmebatteri, hvor du køber strømmen, når den er billig og sælger, når den er dyr?
Hos Ebbefos køber vi gerne den strøm, du ikke selv bruger. På den måde kan du få økonomisk værdi ud af den strøm, du ikke selv skal bruge.
Sælg strøm
Et solcelleanlæg producerer strøm i løbet af dagen – ofte mere end du selv kan bruge på samme tid. Med en produktionsaftale hos Ebbefos sker følgende:
Dit solcelleanlæg producerer strøm til dit eget forbrug.
Overskydende strøm sendes automatisk ud på elnettet.
Du får betaling for den strøm, du sender ud på elnettet.
Når du sælger strøm gennem Ebbefos, er vilkårene enkle og gennemsigtige.
Fra spotprisen fratrækkes et balancegebyr, som vi betaler til vores el-leverandør. Balancegebyret svinger meget over året, men vil om sommeren typisk udgøre 3 øre pr. kWh produceret strøm til 8 øre pr. kWh i vinterhalvåret. Vi trækker vores omkostninger fra uændret.
Endvidere fratrækker vi lovbestemte tariffer og afgifter, vi skal betale til netselskabet og Energinet De konkrete omkostninger afhænger blandt andet af dit netselskab, men vil ligesom balancegebyret fremstå særskilt på fakturaen.
Ebbefos tjener således ikke på produktionsaftaler. Derfor kan du kun få en produktionsaftale, hvis du også har din elaftale hos os.
Du kan tilslutte dig salg af strøm samtidig med, at du tilmelder dig som elkunde. Det gør du blot ved at markere på tilmeldingsformularen, at du har et produktionsanlæg som fx solceller, hjemmebatteri eller lignende.
Hvis du får etableret et nyt solcelleanlæg eller et hjemmebatteri, kan du tilmelde dig en produktionsaftale, når:
Husk også at tjekke om du er i en bindingsperiode hos en anden leverandør, eller er omfattet af aftagepligt. I så fald skal du først afmelde dig hos denne.
Når dit anlæg er klar, kan du sende en email til support@ebbefos.dk, så hjælper vi dig med at få tilknyttet en produktionsaftale.
1. Send en mail til support@ebbefos.dk
2. Vi indsamler de nødvendige oplysninger sammen med dig
3. Du kan begynde at tjene penge på at sælge din strøm
1. Tilmeld dig som elkunde og markér, at du har solceller
2. Vi kontakter dig, hvis vi mangler oplysninger
3. Du kan begynde at tjene penge på at sælge din strøm
Det kommer an på:
• Hvor mange kWh du sælger
• Hvornår du sælger strømmen, da el-prisen varierer
Hvis du fx leverer 3.000 kWh timer til en gennemsnitlig spotpris på 50 øre/kWh, så får du udbetalt 1.333 kr. (3.000*44,42 øre/kWh)
Du kan se, hvordan afregningsprisen på din strøm beregnes nedenfor.
El-børsens spotpris pr. kWh til produktion
50 øre/kWh*
Balancegebyr til vores el-leverandør
-3,7 øre/kWh**
Energinets indfødningstarif
-0,625 øre/kWh
Energinets balancetarif
-0,6625 øre/kWh
Netselskabets indfødningstarif
-0,59 øre/kWh****
Din udbetalte pris
44,42 øre/kWh
*El-børsens pris svinger. 50 øre er et eksempel på en gennemsnitspris. Din gennemsnitspris vil afhænge af el-prisen når salget sker.
** Varierer pr. måned – vi fratrækker altid det seneste kendte gebyr på din strømafregning
***Netselskabets indfødningstarif afhænger af netselskab og det afhænger igen af, hvor du bor.
Med et solcelleanlæg uden batteri vil du komme ud for, at du taber penge, når du sælger den overskydende strøm med det samme. Dit solcelleanlæg genererer strøm samtidig med de store solcelleparker, så derfor vil salgsprisen være lav.
Med et batteri kan du gemme strømmen og vente med at sælge til elpriserne er mere favorable – eller selv bruge strømmen senere på dagen.
Kig lidt på vores batteripakker, der også tilbyder backup, når elnettet svigter.
Du får udbetaling hver måned for den strøm, du har solgt til os. Vi modregner i udgangspunktet dit strømsalg i din el-regning. Hvis din indtjening overstiger dit forbrug, får du pengene udbetalt til den bankkonto, som er tilknyttet betalingen for dit elforbrug.
Vi fratrækker ovennævnte tillæg og tariffer på baggrund af de data, vi modtager fra Energinet. På den måde får du dine penge hurtigt – samtidig med at du får hele fortjenesten på din strøm.
Ebbefos tjener ikke på denne ordning. Vores indtægt ligger udelukkende i dit faste og transparente elabonnement.
Du modtager en opgørelse over din produktion sammen med din elregning.
Hvis du er omfattet af aftagepligt, skal du først fravælge dit pristillæg hos Energistyrelsen, før du kan indgå en produktionsaftale hos os. Du kan læse mere på Energistyrelsens hjemmeside.
Balancetariffen er den betaling Energinet opkræver pr. kWh for at håndtere strømmen i elnettet.
Der er ingen binding på din produktionsaftale. Du kan opsige den fra dag til dag ved at vælge en ny produktionsleverandør, hvorefter vi får besked om opsigelsen. På næste opgørelse slutafregner vi automatisk for den del af måneden, du havde din produktionsaftale hos os.
Hvis du har din elaftale hos os på samme adresse, er abonnementet 0 kr./md.
Vi er ikke skatteeksperter, så du skal altid selv undersøge reglerne. Vi ved, at skatteregler ofte ændres, så du skal være påpasselig her. Vi anbefaler, at du altid søger hjælp gennem Skat eller en rådgiver.
Det er vores forståelse, at følgende gælder for de fleste private personer med solcelleanlæg:
• De første 7.000 kr. om året er skattefrie
• For indtægter over dette beløb beskattes 60 % af overskuddet
For samlevende par gælder en samlet grænse på 14.000 kr.
Køber I som par et solcelleanlæg, er det vigtigt, at begge jeres navne kommer på fakturaen for selve solcelleanlægget.
Eksempel:
Hvis du som enlig tjener 8.000 kr. på salg af strøm, beskattes kun 60 % af de 1.000 kr., der ligger over grænsen.
Med en antaget skatteprocent på 37 %, vil du skulle betale 222 kr. i skat af de 600 kr., hvilket efterlader dig med 7.838 kr. efter skat.
Læs mere her.
(Udfold fanen ”Den skematiske metode for skat af vedvarende energianlæg”)
Balanceringstillægget er den pris, som Ebbefos skal betale for at sende strømmen tilbage til el-nettet. Tillægget varierer fra måned til måned. Der fratrækkes altid det seneste offentliggjorte tillæg på din strømafregning.